Elbilen er for alvor blevet en del af den danske hverdag. I dag kører omkring 660.000 elbiler rundt på de danske veje, og mere end hver femte personbil i Danmark er nu elektrisk. Men hvor udbredt er elbilen egentlig i de forskellige kommuner?
Der er nemlig stor forskel på, hvor mange danskere der har taget springet fra benzin eller diesel til el. Nogle kommuner ligger langt foran landsgennemsnittet, mens andre stadig har en forholdsvis lille andel elbiler.
De nyeste tal, som FDM har samlet fra Danmarks Statistik, viser et interessant billede af den danske elbiludvikling. Og forskellene mellem kommunerne fortæller samtidig noget om, hvordan danskerne skifter bil.
660.000 elbiler kører allerede i Danmark
Elbilsalget i Danmark har gennem de seneste år udviklet sig ekstremt hurtigt. Ifølge de seneste tal fra FDM kører der nu omkring 660.000 elbiler på de danske veje.
Det betyder, at godt hver femte personbil i Danmark i dag er en elbil.
Udviklingen bliver endnu tydeligere, når man kigger på salget af nye biler. Alene i juli 2026 blev der solgt 14.562 nye elbiler til private. Mere end ni ud af ti nye biler, som private danskere købte i perioden, var dermed elektriske.
Det er en markant udvikling sammenlignet med for få år siden.
Elbilen er altså ikke længere et nicheprodukt for de særligt bilinteresserede eller for dem, der gerne vil være blandt de første til at tage ny teknologi til sig. Den er blevet en almindelig familiebil, pendlerbil, firmabil og hverdagsbil for hundredtusindvis af danskere.
Men selv om elbilen vokser overalt i Danmark, sker udviklingen ikke med samme hastighed i alle kommuner.
Store forskelle på elbiler i kommunerne
Når man ser på andelen af elbiler blandt personbiler i de enkelte kommuner, bliver de geografiske forskelle tydelige.
FDMs opgørelse viser, at Hørsholm Kommune ligger helt i toppen. Her er der registreret 5.224 elbiler, hvilket svarer til, at omkring hver tredje personbil i kommunen er elektrisk.
Det er en markant højere andel end landsgennemsnittet.
I den anden ende af skalaen ligger Ærø Kommune, hvor knap hver tiende bil er en elbil.
Dermed er forskellen mellem kommunerne betydelig.
Det interessante er dog, at man ikke nødvendigvis kan konkludere, at borgerne i en kommune er mere eller mindre positive over for elbiler. Der kan være mange andre forklaringer på forskellene.
Eksempelvis spiller økonomi, boligforhold, bilernes alder, udskiftningshastighed og lokale kørselsbehov en rolle.
Hørsholm ligger helt i front
Hørsholm er et godt eksempel på, hvor langt elbiludbredelsen kan være kommet i en dansk kommune.
Med 5.224 elbiler er omkring en tredjedel af personbilerne i kommunen elektriske.
Det betyder samtidig, at elbilen efterhånden er blevet en meget synlig del af gadebilledet. Når hver tredje bil er elektrisk, er det ikke længere noget, man kun møder på de store indfaldsveje eller ved offentlige ladestandere.
Elbilerne står i indkørslerne, holder på villavejene og kører til arbejde og fritidsaktiviteter på samme måde som benzin- og dieselbiler.
Det er netop denne udvikling, der er interessant at følge.
Når elbilen først kommer op på en stor andel af bilparken, bliver teknologien mere normaliseret. Flere naboer har elbil, flere kolleger kører elektrisk, og flere bilkøbere får mulighed for at høre om andres erfaringer.
Det kan være med til at gøre overgangen lettere for de næste bilkøbere.
København har flest elbiler
Hvis man i stedet ser på det samlede antal elbiler, er billedet anderledes.
Københavns Kommune har med knap 41.500 elbiler det største antal elbiler i landet.
Her er omkring hver fjerde personbil en elbil.
Det giver god mening, at København ligger højt målt på antallet. Kommunen har en meget stor befolkning og dermed også et stort antal biler.
Men København ligger samtidig også højt, når man ser på andelen af elbiler.
Det viser, at elbilen både vinder frem i de store byområder og i kommuner med mange velstillede husstande.
Samtidig er det værd at huske, at kommuner med mange indbyggere naturligt vil have flere elbiler i absolutte tal. Derfor er procentandelen ofte mere interessant, hvis man vil sammenligne kommunerne med hinanden.
Hvorfor er der så stor forskel?
Det oplagte spørgsmål er naturligvis, hvorfor nogle kommuner har langt flere elbiler end andre.
Der findes ikke én enkelt forklaring.
En vigtig faktor er økonomien.
En ny elbil kan stadig være en stor investering, selv om priserne på elbiler er faldet, og markedet i dag byder på langt flere modeller i forskellige prisklasser.
Husstande med højere indkomster har typisk bedre mulighed for at udskifte bilen tidligere og vælge en nyere bil.
Det kan være en del af forklaringen på, hvorfor nogle kommuner har en meget høj elbilandel.
En anden faktor er bilernes alder.
Hvis man bor et sted, hvor mange familier beholder deres biler i længere tid, vil overgangen fra benzin og diesel til el naturligt gå langsommere.
Har man eksempelvis en velfungerende 8-10 år gammel benzinbil, er der ikke nødvendigvis nogen økonomisk grund til at udskifte den med en ny elbil fra den ene dag til den anden.
Det betyder, at elbilandelen kan være lav, uden at det nødvendigvis fortæller noget om holdningen til elbiler.
Bilens levetid betyder mere, end man tror
Når man taler om elbiler i Danmark, er det nemt kun at fokusere på salget af nye biler.
Men den samlede bilpark ændrer sig langsommere.
Hvis en kommune har mange ældre biler, vil en større del af bilparken fortsat være benzin- og dieselbiler, selv om elbiler måske udgør en meget stor del af de nye bilkøb.
Det er en vigtig forskel.
Forestil dig eksempelvis, at næsten alle nye biler, der sælges i en kommune, er elbiler. Hvis de eksisterende benzin- og dieselbiler fortsætter med at køre i mange år, vil der stadig gå lang tid, før størstedelen af alle biler på vejene er elektriske.
Det er derfor, vi kan opleve rekord efter rekord i elbilsalget, samtidig med at omkring hver femte bil i den samlede danske personbilpark er elektrisk.
Den samme mekanisme er med til at forklare forskellene mellem kommunerne.
Elbilen er ikke kun et storbyfænomen
En anden interessant udvikling er, at elbilen for alvor er rykket ud over de største byer.
I de første år var elbiler ofte forbundet med storbyerne og de mere velstillede områder.
I dag findes elbiler overalt i Danmark.
Man ser dem i mindre byer, på landet, på øerne og i kommuner, hvor afstandene mellem hjem, arbejde og indkøb kan være betydelige.
Det hænger blandt andet sammen med, at moderne elbiler har fået længere rækkevidde.
For mange familier er en rækkevidde på flere hundrede kilometer i praksis rigeligt til den daglige kørsel.
Samtidig er ladeinfrastrukturen blevet betydeligt bedre.
Det gør det lettere at have elbil, også hvis man ikke nødvendigvis bor tæt på en storby.
Ladeinfrastrukturen følger med
En af de klassiske bekymringer ved at købe elbil har været spørgsmålet om opladning.
Kan man finde en ladestander?
Hvor hurtigt kan bilen lade?
Hvad gør man, hvis man bor i lejlighed?
Og kan man komme på ferie uden at skulle planlægge hver eneste kilometer?
I takt med at antallet af elbiler er vokset, er behovet for ladeinfrastruktur også blevet større.
For danskere med egen indkørsel er hjemmeladning fortsat en af de mest attraktive løsninger. Her kan bilen stå og lade, mens familien sover, og man starter dagen med et opladet batteri.
For danskere uden egen parkeringsplads er offentlige ladestandere til gengæld afgørende.
Derfor kan udviklingen i ladeinfrastrukturen også få betydning for, hvor hurtigt elbilen vinder frem i forskellige dele af landet.
Fra dyr specialbil til almindelig familiebil
Elbilmarkedet har også ændret sig markant.
For få år siden var udvalget af elbiler begrænset, og mange modeller var enten meget dyre eller havde en rækkevidde, som gjorde dem mindre attraktive for familier med lange kørselsbehov.
I dag er situationen en anden.
Der findes små elbiler til bykørsel, mellemklassebiler, stationcar-lignende modeller, SUV’er, premiumbiler og store familiebiler.
Samtidig er teknologien blevet bedre.
Batterierne har større kapacitet, ladehastighederne er højere, og rækkevidden er i mange tilfælde tilstrækkelig til både hverdag og lange ture.
Det betyder, at flere danskere kan finde en elbil, der passer til deres faktiske behov.
Hvad betyder kommunernes elbilandel for Danmark?
De store forskelle mellem kommunerne er ikke nødvendigvis et problem.
Tværtimod kan de ses som et øjebliksbillede af en omstilling, der sker gradvist.
Nogle områder er længere fremme end andre, men retningen er tydelig.
Når mere end ni ud af ti nye biler til private er elektriske, vil den samlede bilpark også fortsætte med at ændre sig i de kommende år.
Det er ganske enkelt et spørgsmål om tid.
Hver gang en ældre benzin- eller dieselbil bliver skrottet eller solgt ud af landet, og den erstattes af en elbil, vokser den elektriske del af bilparken.
Derfor vil tallet på 660.000 elbiler sandsynligvis fortsætte med at vokse markant.
Er din kommune med i elbilrevolutionen?
Hvis du selv ejer en elbil, kan det være interessant at sammenligne din kommune med resten af landet.
Er du blandt dem, der bor i en kommune med en meget høj elbilandel?
Eller bor du et sted, hvor elbilen stadig udgør en mindre del af bilparken?
Uanset hvor din kommune ligger på listen, er én ting sikker: udviklingen går stærkt.
Forskellene mellem kommunerne viser samtidig, at overgangen til el ikke kun handler om teknologi.
Økonomi, boligform, bilernes alder, lokale kørselsmønstre og mulighederne for opladning spiller alle en rolle.
Det er også derfor, at det kan være misvisende kun at bruge kommunernes elbilandel som målestok for, hvor positivt borgerne ser på elbiler.
Elbilen bliver stadig mere almindelig
For bare få år siden var en elbil stadig noget, man lagde mærke til.
I dag er situationen en helt anden.
Med omkring 660.000 elbiler på de danske veje er de blevet en fast del af trafikken. Og når mere end ni ud af ti nye biler til private nu er elektriske, er der meget, der tyder på, at den udvikling fortsætter.
Hørsholm viser, hvor langt enkelte kommuner allerede er kommet, med omkring hver tredje personbil som elbil. København har det største samlede antal med knap 41.500 elbiler. På Ærø er andelen derimod stadig knap hver tiende bil.
Forskellene er store, men de skal ses i den rigtige sammenhæng.
Det vigtigste er måske ikke, hvilken kommune der ligger nummer ét eller nummer 98.
Det interessante er, at elbilen nu er blevet en almindelig del af den danske bilpark – og at udviklingen fortsætter i hele landet.
De næste år bliver derfor spændende.
For når hundredtusindvis af danskere allerede har valgt elbil, og langt størstedelen af de nye privatbiler er elektriske, er spørgsmålet ikke længere, om Danmark bliver et elbilland.
Spørgsmålet er snarere, hvor hurtigt resten af bilparken følger efter.
